Abstract
<jats:p>Metodologien er forskningens designlaboratorium. Dér praktiseres præmisserne for videnskab: Hvad tæller, og hvad tæller ikke som viden? Artiklen udforsker monstrøse medieringer som ‘mærkelige metoder’ – skabende, generative og performative greb – der kan åbne for radikalt nye forskningsmetoder. Monstrøse medieringer kan frembringe situerede materialiseringer af affekt, atmosfære og mere-end-menneskelig agens; dimensioner af videndannelse og forskningspraksis, som ellers kan være usynlige og svære at få greb om. For at konkretisere dette præsenterers tre eksempler på monstrøse medieringer: performativ skizoid metode, monstrøs skrivning og mere-end-menneskelig etnografi, som udfoldes gennem annoterede porteføljer. Disse porteføljer samler kreative arbejder, kommenterer på dem, læser dem på tværs og udleder tværgående tematikker. Artiklen argumenterer for, at monstrøse medieringer kan anvendes som forskningsmetodologi og skabe nye forbindelser mellem teori, praksis og design. Monstrøse medieringer insisterer på, at metodologi selv må være monstrøs, hvis forskning vil skabe viden i – og med – en mere-end-menneskelig verden.</jats:p>