Abstract
<jats:p>Artiklen undersøger børn og unges afvisninger, omgåelser og undvigelser af forskningsmetoder som modstandsformer og eksperimenterer med at læse disse former for modstand som vidensgenererende om det, metoderne var tiltænkt at undersøge. Med afsæt i feltarbejde fra et projekt om fritidspædagogers arbejde med børn og unges mediepraksisser i fritids- og ungdomsklubber (4.–9. klasse) analyseres erfaringer med metoden ’digitale logbøger’(Sauzet et al., 2024). I projektet oplevede vi både vanskeligheder med at rekruttere deltagere og fastholde deres engagement. Vanskelighederne oplevede vi først som besværlige, men i artiklen læser vi dem som modstandsformer, der synliggør metoders uforudsigelige involveringer i verdens fortsatte tilblivelse. Artiklens bidrag er at vise, hvordan modstand i feltarbejde kan forstås som vidensskabende praksisser, der kan åbne for nye empiriske og metodologiske indsigter.</jats:p>